Rachael 'Raven' Silvanos

[Raven]

[shadow=red,left,300]Rachael 'Raven' Silvanos[/shadow]

Grundlæggende oplysninger
Fulde navn: Rachael 'Raven' Silvanos
Kaldes: Kaldes stort set altid bare Raven.
Alder og fødselsdato: 197 år, født den 10. december.
Race: Vampyr
Køn: Kvinde
Profession: Penge har aldrig været et problem, så et decideret job har Raven ikke.
Hun er (stolt) medlem af den gamle vampyrfamilie, Silvanos-slægten.

Udseende
Øjenfarve: Lysegrå og gnistrende kolde
Hudfarve: Lys og bleg, nærmest mælkehvid.
Hår: Lange orangerøde lokker, der bølger ned ad ryggen.
Kropsbygning: Med sine 1,77 m er Raven ikke en lav kvinde. Hendes kropsbygning er normal på grænsen til det slanke og hun har en smal, velformet talje.
Ansigtstræk: Raven har et smalt ansigt med en lille næse, høje kindben og en bestemt hage. Hun bruger ofte større mængder sminke for at fremhæve øjne og mund.
Hverdagstøj: Raven foretrækker at klæde sig i mørke eller helt sorte farver. Tøjet er for det meste af fin kvalitet, og hun vil nærmest til en hver tid vælge at iføre sig en kjole frem for et par bukser. Hun går næsten altid i høje hæle.
Særlige kendetegn: Det er tydeligt, at Raven altid bruger lang tid på at gøre noget ud af sit udseende. Et helt uundgåeligt kendetegn er en stor tatovering, der dækker de øverste af ryggen og den ene skulder. Tatoveringen er kunstnerisk udført forestillende røde roser.

Personlighed
Beskrivelse af personlighed: Det vigtigste for Raven er at konstant være i kontrol. Hun sætter sig selv højere end alle andre og er ikke bange for at skubbe andre af vejen for at nå sine mål. Hendes evner til at føle medlidenhed og medfølelse er drastisk mindsket i løbet af hendes år som vampyr, og er med til at gøre hende lettere kold og kynisk. Hun foretrækker konstant at fremstå roligt, magtfuld og kontrollende - bliver hun på en eller anden måde forhindret i dette, er hun tilbøjelig til at fuldstændig miste besindelsen.
Styrker: Hendes vampyregenskaber, og hendes fornemmelse for hurtigt at fornemme, hvad der sker omkring hende, og reagere på hende. Hun er desuden meget belæst og har derved en stor viden. Hun har en god æstetisk sans. Hendes stærke og dominerende personlighed gør hende svær at kue.
Svagheder: Hendes konstante angst for at komme ud i situationer, hun ikke kan kontrollere. Af en vampyr at være, er hun ikke helt så fysisk stærk, idet hun er en slank kvinde, der ikke har trænet sine muskler. Hun er overfladisk og forkaster både ting og mennesker, der kunne komme hende til gode, hvis deres udseende ikke behager hende. Hun kan ikke se særlig langt ud over sin egen næsetip. Da hun altid har haft penge på lommen, er hun på ingen måde vant til fysisk hårdt arbejde.
Interesser: Raven interesserer sig i allerhøjeste grad for litteratur samt gamle kunstværker. Hun samler på både gamle bøger og malerier.
Drømme/ønsker: Det evige liv er noget, der i særdeleshed behager Raven, og hun ønsker til en hvis grad, at hun kunne glemme, at hun overhovedet har været et svageligt menneske. Hun finder sin egen lyst til menneskeblod dyrisk og frastødende, og har svært ved at idenditificere sig med den, fordi det ikke er noget, hun kan kontrollere. Derfor ønsker hun i allerhøjeste grad at frigøre sig fra dette behov.
Hemmeligheder: At hun er i stand til at miste kontrollen - og blive bange - er noget, hun i særdeleshed ikke ønsker, at andre nogensinde skal se.

Baggrund
Barndomshjem: Et stort rigmandshus i London
Baggrundshistorie: I 1800-tallets London, var Ravens familie blandt de heldige og velstående. Faderen var en rig forretningsmand, moderen hjemmegående som det var almindeligt på den tid, og Raven var parrets eneste barn. At hun opvoksede som en forkælet rigmandsunge, var derfor ganske forudsigeligt. Hendes ofte egoistiske væremåde gjorde det svært for hende at få venner, men hun forstod aldrig helt at ændre sig selv for at passe deres behov - i stedet, efter at have grædt mange bitre tårer, fordybede hun sig i bøgerne. Først var det naturvidenskaben, der fangede hendes interesse, men da det dengang stadig ikke var vellidt blandt kvinder at skabe sig et navn inden for forskning, kastede hun sig over kunst i stedet.
Da hun efterhånden var vokset til at blive en kvinde, blev hun på familiens bud forlovet med en ung mand fra en rig, indflydelsesrig familie. Kort sagt: selv om fremtiden ikke bød på meget personlig frihed, så den bestemt ikke dårlig ud.
Men som en ung kvinde med livet foran sig, var dette selvfølgelig ikke tilstrækkeligt for Raven. Hun startede i lære hos en maler i håb om, at selv kunne blive til noget stort. Maleren arbejdede kun i nattetimerne, så Ravens undervisning foregik altid efter mørkets frembrud - noget der bestemt ikke var velset i familien. Raven derimod vidste, hvad hun ville, og selvom hun nødigt indrømmede det, følte hun sig umådeligt tiltrukket af sin læremester og hans mystiske væremåde.
Hun tilbragte mange timer med at forsøge at mestre malerkunsten, og på hendes 21-års fødselsdag, bragte læremesteren hende en gave. Den var indpakket i fint, blankt papir, og han rakte den hurtigt til hende, som om han selv brændte fingrene på den. I gaveæsken lå et fint, lille sølvkors. Læremesteren sagde, at det ville beskytte hende - mod hvad, vidste hun ikke.

En sen aften, hvor hun havde fri, gik Raven en tur i Londons gader. Hun krydsede en bro og befandt sig pludselig på en lille gade, der var helt tom for mennesker. Et stykke tid nød hun blot stilheden, mens hun vandrede ned ad gaden, men så fik hun øje på noget. En livløs menneskeskikkelse lå på jorden, og en mand sad bøjet hen over den. Idet Raven nærmede sig, løftede han hovedet og lyset fra den nærmeste gadelampe skinnede på selvsamme ansigt, der tilhørte hendes læremester. En fin dråbe af blod løb fra hans mundvig. Et øjeblik så de hinanden i øjnene, så rejste han sig hurtigt fra sit offer og forsvandt ned ad en mørklagt sidegade.
Hun stod i lang tid og bankede på døren til det, der både var hans atilier og bolig, før han lukkede op. For sent kom hun i tanker om, at hun havde glemt sølvkorset derhjemme. Hun havde blot ville have en forklaring .. forstå hvad han var, og det kom hun så sandelig til, for det er særdeles farligt at afbryde en vampyr midt i et måltid.

Den nat blev hun bidt.
Ude af stand til at vende tilbage til menneskelivet, lærte hun at leve med - og elske - udødeligheden, selvom hendes pludselige behov for menneskeblod altid frastødte hende. Hun lagde menneskeligheden bag sig, og da hendes læremester blev dræbt af en vampyrjæger, opsøgte hun det, han havde omtalt som sin familie. Silvanosslægten adopterede hende ind i familien, men ofte drev hun og de andre familiemedlemmer hinanden til vanvid, idet hun på sin krævende facon forlangte at de behandlede hende som noget specielt.
Derfor tog hun ofte ind til den voksende og efterhånden moderniserede by, hvor hun nød friheden og nattelivet. Hun valgte dog et blive hos Silvanos-vampyrerne, da hun så dem som sin eneste tilbageværende familie.

Familie: Silvanos-slægten. Hun ved ikke, hvad der blev af hendes menneskelige familie, men de er næppe levende længere.
Levested i øjeblikket: Silvanos-Herregården, hvor hun har nogle tilpas afsides gemakker.


Andet: Raven har medbragt det lille sølvkors, hun i sin tid fik af sin læremester. Selvom det volder hende smerte og ubehag at røre ved det, betyder det meget for hende.
Skaber (navn i c-boksen): Krystal