Post by Lydia on Dec 11, 2012 20:47:15 GMT 1
Grundlæggende oplysninger
Fulde navn: Lydia Mehitabel Ashtoreth
Kaldes: Lydia
Alder og fødselsdato: 115 år, født 08.08.
Race: Vampyr
Køn: Kvinde
Profession: Medlem af banden Grå Ulve.
Udseende
Øjenfarve: Gulbrune
Hudfarve: Bleg, hvidgrå
Hår: Langt men tyndt, brunt. Sjældent sat op, ofte tushlet.
Kropsbygning: 169 omtrent. Spinkel og slankt bygget.
Ansigtstræk: Høje kindben og tydelig feminine træk. Ansigtet består dels af en kvindelighed men også en barnlighed, alt efter udtryk.
Hverdagstøj: Noget simpelt og farveløst. Lydia elsker den grå og farveløse verden og ville aldrig affinde sig med skrigende farverige klæder. Yderligere ser man hende sjældent i kjoler. Hun har for vane at gå rundt uden sko på.
Særlige kendetegn: Lydias eneste rigtige kendertegn er nok det grå udseende, og mest af alt de for det meste bare føder. Hun bryder sig ikke om at have sko på.
Personlighed
Beskrivelse af personlighed: Lydia er hvad man nok ville kalde en smule anderledes. Pigen har et andet blik af verdensbilledet end hvad man normalt forventer, og af samme grund opfatter hun gerne ting på en lidt mere urealistisk måde end en ung kvinde ellers ville gøre det. Den første opfattelse man får er nok at hun at på stoffer, hvilket gerne kommer af et fraværende blik. Sandheden er at hun altid er opmærksom på sine omgivelser, bare på sin egen måde. Mildest talt er Lydia nærmere psykotisk. Hun kan finde de mest skræmmende, sygelige øjeblikke sjove, og omvendt. Hun er dog ikke tabt for normal sans, og kender endnu noget til menneskelighed og de følelser der medkommer sig ansvaret. Derfor er hun ikke kold som man først forventer. Egentlig er Lydia meget varm, man skal bare finde rundt i hende og forstå hende først. Af samme grund holder hun sig til banden mere end noget andet, fordi hun bliver forstået der. Hvis men først er holdt af af denne pige, vil hun gøre alt for at beskytte en. Men igen… på sin egen lidt tossede måde.
Styrker: Lydias manglende sans på verdensbilledet som alle andre har, styrker kun hendes psyke og derfor er hun ikke typen man kan knuse med ord og hån. Derudover er hun ikke så sløv som der ellers gives udtryk for, og hun har ganske let ved at forstå hvad der sker omkring hende. Og så har hun ikke mindst, trods kroppens spinkle bygning, styrke fysisk på grund af generne, og så de forbedrede sanser.
Svagheder: Selvom Lydia kan forstå sig på situationer er der alligevel gerne ord eller betydninger hun ikke er bekendt med, hvilket egentlig hurtigt kan forvirre hende. Det eneste Lydia er sådan rigtig bange for er små rum, en klaustrofobi der kommer med fortiden. Det er ikke slemt hvis der er andre tilstede, men er der stilhed kan pigen henholdsvis flippe ud eller gå helt ind i sig selv og nærmest blive en tom skal. Yderligere ser Lydia det selv som svagheder, hendes frygt for hendes familie og det faktum at hun skal drikke blod. Ikke at hun ikke elsker blod, men hun ved også det kan miste den støtte hun har i banden.
Interesser: Lydia interessere sig for både musik og bøger, som er det eneste hun har nydt i sit liv hos familien. I dag gør hun som også sit for at få fingrene i en bog eller høre noget musik efter hendes smag.
Drømme/ønsker: Lydia har svært ved at drømme om ting hun ikke har da hun ikke ved om det vil gøre noget bedre. Hun ønsker dog hver evig eneste dag at hun aldrig skal tilbage til familien.
Hemmeligheder: En ting er at hun er en vampyr, en hemmelighed hun helst vil skjule for banden, og som nogle sikkert ikke ved endnu, hvor andre nok har indset det. En anden hemmelighed i dette sammenhæng dog er familien. Hun ønsker ikke at nogle ved hvem hun tilhører, hvem der skabte hende og hvorfor. Det er en hemmelighed hun vil tage med sig i graven når hun en dag når dertil.
Baggrund
Barndomshjem: Baggrundshjemmet var fint. Klassisk, men med stil og en med en smule gammeldags udtryk ind over det. Det var selvfølgelig et pænt hjem, og derfor var en hvis opførsel på sin plads. Og gjorde man ikke som man skulle, eller gjorde noget der var upassende blev en straf en følge af det.
Baggrundshistorie: Lydia var en unge med en fremtid til at blive tjenestepige eller det der var værre. Hun var ikke født under en heldig stjerne, noget der ikke en gang kan sættes spørgsmålstegn til selv efter skæbnens forandring for det lille pigebarn. Hun var bare en lille baby, med brændende røde runde kinder og store brune øjne da hun blev solg af sin mor. En mor der allerede havde for mange børn og som ikke kunne fodre flere. Noget man vel egentlig ikke kunne bebrejde hende. Hun solgte trods alt Lydia i troen om at hun gav barnet en god fremtid. Og det kan man som sådan også mene hun gjorde.
Lydia blev nemlig solg til en kvinde. En vampyr nærmere bestemt, af Ambrosia familien. Lydias nye mor havde allerede en datter i forvejen, som hun dog havde bidt efter kvinden allerede var vokset op. Og hun havde hurtigt indset at det var for kedeligt. Hun ville selv opfostre en baby. Og Lydia var åbenbart det perfekte valg.
Lydia har ikke altid været som hun er i dag. Det var hendes mor og familien der gjorde forandringerne. Hun var en datter af en værdig og stolt, og ikke mindst rig, familie og skulle opføre sig derefter. Og lavede hun fejl var hendes mor ikke imod slag. Som barn fik Lydia hurtigt mange slag, men hun lærte også at opføre sig derefter. Så begyndte indespærringen. Hvis hun lavede en fejl, bare sagde noget forkert, eller ikke gav udtryk for vampyrers skikke trods hun var menneske… Det var alt sammen fejl. Også hvis andre af husets gæster følte sig tiltrukket af det søde blod i hendes årer… der var også hendes skyld. Så hendes mor spærrede hende inde. Nogle gange nogle timer, andre gange flere dage. Typisk uden mad og nogle gange uden vand. Og over tid blev Lydia en anden pige. En indelukket, psykotisk pige, der inderst inde havde lyst til at slå sin mor ihjel. Hvilket selvfølgelig aldrig blev en rigtig mulighed. Det eneste bevis for moderens kærlighed var nok at hun aldrig havde spist af Lydia. Aldrig havde hun rørt sin datter på den måde. Ikke til den dag hvor hun i sidste ende forvandlede pigen.
Lydia var 18. Og dengang vidste hun at hun kun havde flere år i denne tilværelse. Hun havde opgivet at prøve at gøre sin mor glad, og valgte at se på det hele med ligeglade øjne. Det nyttede trods alt ikke noget. Det ændrede sig dog idet Lydia i dette stadie valgte selvmord som løsningen. Det gjorde moderen, der på et eller andet plan elskede hende, forpligtet til at redde sin datter, på den eneste måde muligt. Ved at forvandle hende. Og så blev Lydia vampyr.
Ikke at det gjorde hendes tilstedeværelse nogen stor forskel. Hendes mor og nu skaber, blev yderligere kun mere og mere træt af hende, og i sidste ende var Lydia efterladt til sig selv. Og trods hun nu fik fred, kunne hun ikke blive den lille godhjertede pige hun var en gang. Det ændrede sig dog lidt. For Lydia fulgte med tiden, modsat hendes mor og andre fra familien der holdt ved det gamle som de kendte til. Moderne musik blev hurtigt en interesse, og når hun kunne brugte hun gerne af familiens penge på at anskaffe sig det ønskede musik, ligeglad med de tæsk hun til tider fik af følgende. Hendes mor havde i mellemtiden fået et nyt legetøj. ”En lillebror”. Lydia ville nok i sin gamle tilstand havde reddet drengen fra at gå gennem det samme som hende, men ikke længere. Hun var slet ikke i stand til at tænke på det.
Gennembruddet for hendes run-away for godt 3 år tilbage fra i dag, kom af frygt. Hun kendte ikke meget til sin ”bror”, og havde aldrig troet hun havde brug for det. Men denne dag fortrød den lidt mere sane Lydia at hun havde.
Han havde lavet en fejl. En rigtig brøler. Lydia vidste ikke hvad. Men han blev straffet for det. Straffet hårdt. Og da Lydia så sin bror dø for familiens hånd indså hun at det lige så let kunne have været hende. Hvis hun lavede ballade, ville moderen ikke tøve med at gøre det samme og skaffe sig af med hende. Så hun gjorde det mest naturlige når man frygter noget. Hun flygtede.
Ind i byen, ind på gaderne hun ikke kendte, væk fra det hele. Som hun endelig indså hun var løbet ind i en smal mørk gyde tog fanden ved hende og hun gik i panik, hvor det mest logiske som frygten klamrede sig om hende, var at give dig til at rive sig selv til blods. Hendes hulk var hvad der redde hende ud af tilværelsen, som hun blev fundet af en af bandens medlemmer, der nok et sted både var skræmt over hende men også fik medlidenhed med hende, og hjalp hende. Og siden da til i dag har hun været hos dem. Boet i byen, gemt sig fra familien. Hun holder sig fra alt der har med Ambrosia familien at gøre for ikke at få sin mors opmærksomhed.
Familie: Selvom hun ikke direkte er med i familien mere anser hun stadig Ambrosia familien som sin familie, mest fordi hun anser kvinden der har opfostret hende som sin mor. Hun antager i dag at de har glemt hende, men hun holder sig uanset hvad gerne væk fra alt der har med familien at gøre for ikke at bringe opmærksomhed på sig selv.
Levested i øjeblikket: Lydia bor her og der. Oftes hos medlemmer af banden som har en lejlighed eller lignende så hun kan være i sikkerhed for sollyset. Men ellers gerne i forladte hjem eller bygninger.
Andet:
Skaber (navn i c-boksen): Lige nu Lydia
Fulde navn: Lydia Mehitabel Ashtoreth
Kaldes: Lydia
Alder og fødselsdato: 115 år, født 08.08.
Race: Vampyr
Køn: Kvinde
Profession: Medlem af banden Grå Ulve.
Udseende
Øjenfarve: Gulbrune
Hudfarve: Bleg, hvidgrå
Hår: Langt men tyndt, brunt. Sjældent sat op, ofte tushlet.
Kropsbygning: 169 omtrent. Spinkel og slankt bygget.
Ansigtstræk: Høje kindben og tydelig feminine træk. Ansigtet består dels af en kvindelighed men også en barnlighed, alt efter udtryk.
Hverdagstøj: Noget simpelt og farveløst. Lydia elsker den grå og farveløse verden og ville aldrig affinde sig med skrigende farverige klæder. Yderligere ser man hende sjældent i kjoler. Hun har for vane at gå rundt uden sko på.
Særlige kendetegn: Lydias eneste rigtige kendertegn er nok det grå udseende, og mest af alt de for det meste bare føder. Hun bryder sig ikke om at have sko på.
Personlighed
Beskrivelse af personlighed: Lydia er hvad man nok ville kalde en smule anderledes. Pigen har et andet blik af verdensbilledet end hvad man normalt forventer, og af samme grund opfatter hun gerne ting på en lidt mere urealistisk måde end en ung kvinde ellers ville gøre det. Den første opfattelse man får er nok at hun at på stoffer, hvilket gerne kommer af et fraværende blik. Sandheden er at hun altid er opmærksom på sine omgivelser, bare på sin egen måde. Mildest talt er Lydia nærmere psykotisk. Hun kan finde de mest skræmmende, sygelige øjeblikke sjove, og omvendt. Hun er dog ikke tabt for normal sans, og kender endnu noget til menneskelighed og de følelser der medkommer sig ansvaret. Derfor er hun ikke kold som man først forventer. Egentlig er Lydia meget varm, man skal bare finde rundt i hende og forstå hende først. Af samme grund holder hun sig til banden mere end noget andet, fordi hun bliver forstået der. Hvis men først er holdt af af denne pige, vil hun gøre alt for at beskytte en. Men igen… på sin egen lidt tossede måde.
Styrker: Lydias manglende sans på verdensbilledet som alle andre har, styrker kun hendes psyke og derfor er hun ikke typen man kan knuse med ord og hån. Derudover er hun ikke så sløv som der ellers gives udtryk for, og hun har ganske let ved at forstå hvad der sker omkring hende. Og så har hun ikke mindst, trods kroppens spinkle bygning, styrke fysisk på grund af generne, og så de forbedrede sanser.
Svagheder: Selvom Lydia kan forstå sig på situationer er der alligevel gerne ord eller betydninger hun ikke er bekendt med, hvilket egentlig hurtigt kan forvirre hende. Det eneste Lydia er sådan rigtig bange for er små rum, en klaustrofobi der kommer med fortiden. Det er ikke slemt hvis der er andre tilstede, men er der stilhed kan pigen henholdsvis flippe ud eller gå helt ind i sig selv og nærmest blive en tom skal. Yderligere ser Lydia det selv som svagheder, hendes frygt for hendes familie og det faktum at hun skal drikke blod. Ikke at hun ikke elsker blod, men hun ved også det kan miste den støtte hun har i banden.
Interesser: Lydia interessere sig for både musik og bøger, som er det eneste hun har nydt i sit liv hos familien. I dag gør hun som også sit for at få fingrene i en bog eller høre noget musik efter hendes smag.
Drømme/ønsker: Lydia har svært ved at drømme om ting hun ikke har da hun ikke ved om det vil gøre noget bedre. Hun ønsker dog hver evig eneste dag at hun aldrig skal tilbage til familien.
Hemmeligheder: En ting er at hun er en vampyr, en hemmelighed hun helst vil skjule for banden, og som nogle sikkert ikke ved endnu, hvor andre nok har indset det. En anden hemmelighed i dette sammenhæng dog er familien. Hun ønsker ikke at nogle ved hvem hun tilhører, hvem der skabte hende og hvorfor. Det er en hemmelighed hun vil tage med sig i graven når hun en dag når dertil.
Baggrund
Barndomshjem: Baggrundshjemmet var fint. Klassisk, men med stil og en med en smule gammeldags udtryk ind over det. Det var selvfølgelig et pænt hjem, og derfor var en hvis opførsel på sin plads. Og gjorde man ikke som man skulle, eller gjorde noget der var upassende blev en straf en følge af det.
Baggrundshistorie: Lydia var en unge med en fremtid til at blive tjenestepige eller det der var værre. Hun var ikke født under en heldig stjerne, noget der ikke en gang kan sættes spørgsmålstegn til selv efter skæbnens forandring for det lille pigebarn. Hun var bare en lille baby, med brændende røde runde kinder og store brune øjne da hun blev solg af sin mor. En mor der allerede havde for mange børn og som ikke kunne fodre flere. Noget man vel egentlig ikke kunne bebrejde hende. Hun solgte trods alt Lydia i troen om at hun gav barnet en god fremtid. Og det kan man som sådan også mene hun gjorde.
Lydia blev nemlig solg til en kvinde. En vampyr nærmere bestemt, af Ambrosia familien. Lydias nye mor havde allerede en datter i forvejen, som hun dog havde bidt efter kvinden allerede var vokset op. Og hun havde hurtigt indset at det var for kedeligt. Hun ville selv opfostre en baby. Og Lydia var åbenbart det perfekte valg.
Lydia har ikke altid været som hun er i dag. Det var hendes mor og familien der gjorde forandringerne. Hun var en datter af en værdig og stolt, og ikke mindst rig, familie og skulle opføre sig derefter. Og lavede hun fejl var hendes mor ikke imod slag. Som barn fik Lydia hurtigt mange slag, men hun lærte også at opføre sig derefter. Så begyndte indespærringen. Hvis hun lavede en fejl, bare sagde noget forkert, eller ikke gav udtryk for vampyrers skikke trods hun var menneske… Det var alt sammen fejl. Også hvis andre af husets gæster følte sig tiltrukket af det søde blod i hendes årer… der var også hendes skyld. Så hendes mor spærrede hende inde. Nogle gange nogle timer, andre gange flere dage. Typisk uden mad og nogle gange uden vand. Og over tid blev Lydia en anden pige. En indelukket, psykotisk pige, der inderst inde havde lyst til at slå sin mor ihjel. Hvilket selvfølgelig aldrig blev en rigtig mulighed. Det eneste bevis for moderens kærlighed var nok at hun aldrig havde spist af Lydia. Aldrig havde hun rørt sin datter på den måde. Ikke til den dag hvor hun i sidste ende forvandlede pigen.
Lydia var 18. Og dengang vidste hun at hun kun havde flere år i denne tilværelse. Hun havde opgivet at prøve at gøre sin mor glad, og valgte at se på det hele med ligeglade øjne. Det nyttede trods alt ikke noget. Det ændrede sig dog idet Lydia i dette stadie valgte selvmord som løsningen. Det gjorde moderen, der på et eller andet plan elskede hende, forpligtet til at redde sin datter, på den eneste måde muligt. Ved at forvandle hende. Og så blev Lydia vampyr.
Ikke at det gjorde hendes tilstedeværelse nogen stor forskel. Hendes mor og nu skaber, blev yderligere kun mere og mere træt af hende, og i sidste ende var Lydia efterladt til sig selv. Og trods hun nu fik fred, kunne hun ikke blive den lille godhjertede pige hun var en gang. Det ændrede sig dog lidt. For Lydia fulgte med tiden, modsat hendes mor og andre fra familien der holdt ved det gamle som de kendte til. Moderne musik blev hurtigt en interesse, og når hun kunne brugte hun gerne af familiens penge på at anskaffe sig det ønskede musik, ligeglad med de tæsk hun til tider fik af følgende. Hendes mor havde i mellemtiden fået et nyt legetøj. ”En lillebror”. Lydia ville nok i sin gamle tilstand havde reddet drengen fra at gå gennem det samme som hende, men ikke længere. Hun var slet ikke i stand til at tænke på det.
Gennembruddet for hendes run-away for godt 3 år tilbage fra i dag, kom af frygt. Hun kendte ikke meget til sin ”bror”, og havde aldrig troet hun havde brug for det. Men denne dag fortrød den lidt mere sane Lydia at hun havde.
Han havde lavet en fejl. En rigtig brøler. Lydia vidste ikke hvad. Men han blev straffet for det. Straffet hårdt. Og da Lydia så sin bror dø for familiens hånd indså hun at det lige så let kunne have været hende. Hvis hun lavede ballade, ville moderen ikke tøve med at gøre det samme og skaffe sig af med hende. Så hun gjorde det mest naturlige når man frygter noget. Hun flygtede.
Ind i byen, ind på gaderne hun ikke kendte, væk fra det hele. Som hun endelig indså hun var løbet ind i en smal mørk gyde tog fanden ved hende og hun gik i panik, hvor det mest logiske som frygten klamrede sig om hende, var at give dig til at rive sig selv til blods. Hendes hulk var hvad der redde hende ud af tilværelsen, som hun blev fundet af en af bandens medlemmer, der nok et sted både var skræmt over hende men også fik medlidenhed med hende, og hjalp hende. Og siden da til i dag har hun været hos dem. Boet i byen, gemt sig fra familien. Hun holder sig fra alt der har med Ambrosia familien at gøre for ikke at få sin mors opmærksomhed.
Familie: Selvom hun ikke direkte er med i familien mere anser hun stadig Ambrosia familien som sin familie, mest fordi hun anser kvinden der har opfostret hende som sin mor. Hun antager i dag at de har glemt hende, men hun holder sig uanset hvad gerne væk fra alt der har med familien at gøre for ikke at bringe opmærksomhed på sig selv.
Levested i øjeblikket: Lydia bor her og der. Oftes hos medlemmer af banden som har en lejlighed eller lignende så hun kan være i sikkerhed for sollyset. Men ellers gerne i forladte hjem eller bygninger.
Andet:
Skaber (navn i c-boksen): Lige nu Lydia
