Anne-lise Harper

[Anne-lise Harper]

Grundlæggende oplysninger
Fulde navn: Anne-lise Harper.
Kaldes: Anne, lise.
Alder og fødselsdato: 212 år og født en efterårs aften, hvilke hun holder på er den 13/11.
Race: Vampyr
Køn: Kvinde
Profession: Intet for tiden.

Udseende
Øjenfarve: klar isblå farve.
Hudfarve: Lys porcelæn hud.
Hår: Hun har langt bølget blond hår, som næsten altid sidder lige som det skal, og ofte udsmykket med alt fra hårde bånd til de spænder.
Kropsbygning: Hendes krop er slanke og delikat feminine former der ville blive fremhævet. På de slanke fingre, har hun altid lange negle, der indgives i en lige spids form og malet med forskellige farver afhængigt af hendes humør.
Ansigtstræk: Hendes ansigt er majestætisk og cool. Hendes øjne er store og mandelformede. Hendes øjne er, omgiver af tykke, lange og buede øjenvipper. Hun har høje kindben.
Hverdagstøj: Klassitisk og elegant. Hun går i de finere kjoler, og hun søger altid for, at de understrege alle de rigtig former, som hun har og grunden til, at hun går i sådan nogle kjoler er fordi, at hun stadig ikke efter flere huderne år har kunne lægge den del af hendes opvækst fra sig.
Særlige kendetegn: Anne-lise er indbegrebet af en elegant og kraftfuld kvinde.

Personlighed
Beskrivelse af personlighed: Én ting har lægget konstant ved Anne-lise gennem hendes år som en vampyr er hendes personlighed. Hun har altid været en viljestærk, selvsikker ung kvinde, der følger hendes eget hoved, hun taler som hun ønsker, hun klædt som hun ønsker, og når hun har valgt et mål, hun ikke give op. Selv om hun voksede op adel, har hun ikke været i stand til at gøre, som hun ville på grund af tid på at spille, og hun er i tidens løb blevet såret dårligt, fordi hun klamrer sig til sin egen identitet.

Men at hun også elsker den 21 århundrede: Det er bedre egnet til en frisindet pige som hende. Hun kan virke fjendtlig over for nyankommne, mistænksom selv, med sine maskuline og feminine kjoler, elegante bevægelser, men hvis du kommer ind i hendes hjerte, er du elsket med alt, hvad hun har, og hun glemmer aldrig hvem hun har elsket. Men hun er blevet mentalt modne gennem årene, selv om hun stadig forsvarer alt, hvad hun elsker med næb og kløer, har hun været tilbageholdende på grund af hendes vampyr evner. Hun er blevet mere alvorlig, og hun forsøger eksternt til at spille rollen som en erfaren skydning lærer, der bor over hele verden, og som holder sine hemmeligheder for sig selv. Studerende beundrer hende enormt for hendes talent, og respektere hende på grund af hendes stærke karisma, hun er tålmodig med alle hendes elever, men hun fremstår som en lukket kiste til dem.

Men som en vampyr, er hun en farlig skabning, og hun er mere stolt over, at hun besidder den evne, sammen med evnen til at bruge våben. I en nødsituation, vil hun være i stand til fremragende forsvar, men hun frygter den dag, hvor hun er oppe imod en vampyr jæger, der vil være i stand til at genkende hendes svagheder og bruge dem imod hende. Og med hensyn til svagheder, er det sandsynligvis Anne-lise største problem, så hun hader at virke svag, hvis hun glemmer noget eller ikke kan finde vej, og hun også hader selv når folk forsøger at grave ind i hendes fortid, og hvor hun skal ligge ud af det. Hun føler mest sig selv, når hun står i hans skydning skolens lokaler på en bane med et sværd eller bue og pil, og bare kan isolere kloden og ramme et mål på en disk. Men efter det kommer jagten på menneske blod, der er noget, hun vier i byerne mørke gyder. Hendes slanke krop og hendes veluddannede betyder, at hun er en hurtig rovdyr, og hun nyder både jagt og drikke byttet bagefter. Hun kan ikke lide dyreblod på nogen måde, og hun vil kun drikke det i ekstreme tilfælde. Hun er typen der opfører sig godt i enhver sociale miljø, men hun har nogle venner, som hendes afdøde kæreste Peters klan i det sydlige England. Hun taler uden omsvøb, ofte med mere kraftfulde ord end er værdig for en kvinde, men hun nægter at omforme sig selv efter andres ønsker. Hun er vant til, at ingen menneskeskabte varer for evigt, enten hendes bopæl, hendes elskere eller hendes venner. Kun vampyrer er evige. Og hun agter at gøre sit bedste for at lade sit liv forsætte i flere årtier endnu.

Styrker:
Foruden normale vampyr styrker.
Viljestræk
Overbevisende
Spille på harpe.
Troværdig.

Svagheder:
Foruden normale vampyr svagheder
Peter Harper.
Til delvis meget selvoptaget.
Hun kan blive meget sur når andre begynder at undervurdere hende.
At undskylde når hun har begået en fejl.
Dårlig taber
Katte – Hun kan på ingen måder udstå det dyr.
Bliver hun usikker på sig selv så begynder hun, at bide i sin tomle finger negle.
Hun gør hvad der passer hende udanset hvem der så måtte blive ramt af det.

Interesser:
Musik, læse og i det hele tage få ny viden til sig.
Jagt på den gamle dags måde.
Drømme/ønsker:
Det største ønske, som hun har er at hun kunne få Peter tilbage og dog, så ved hun godt, at det ikke er muligt fordi han er død.
Ellers så kunne hun godt tænke sig, at verden blev udryde for de mennesker, som ønsker, at slå alle vampyrer ihjel.
Hemmeligheder:
Hun hader i virkeligheden hendes egne krop, at hun hade at folk kun ser den og ikke se hende for den, som hun er

Baggrund
Barndomshjem:
Et stort gås udenfor Yorkshire og dette sted dannet ram omkring stor set hele Anne-lises tid, som menneske og efter hendes forvandling så har hun boede rundt omkring i verden.

Baggrundshistorie: Anne-lise fortid og nutid er så sort og hvid, hvor du har en gråtoneskala ud af det. Hun er født og opvokset i og omkring år 1800. Da Anne-lise blev født hun var den første pige, og hun havde hver opmærksomhed fra sin mor og guvernante og en masse forkælelse fra hendes far og hendes storebror.

Men idyllen blev brudt, da hun, efter alder 2 år var en bund sten til hendes forældres forhold blev langsomt revet fra hinanden. Hendes mor, som var en fin og meget smuk slank kvinde havde efter Anne-lises strafarbejde mistet evnen til at bære flere børn, og derfor rejst faren meget vred, fordi han ønskede en søn til at arve sine skibe og hans handel flåder. Men Anne-lise selv anede ikke, at hun og hendes bror ville være den eneste, og tilbragte sine dage i huset med legetøj og fine dukker. Da hun var gammel nok til at lære, hun var guvernante af medarbejdere er uddannet i dans, fine tale, læsning, maleri, musik og ridning. Ved første hun fandt det meget morsomt at lære ting, men da der begyndte at blive forlangte, at hun opførte sig som en "ung dame" og gik i fine kjoler i kirke om søndagen, nejede pænt for gamle mormor, som altid sagde, at hun var en grimme barn og smilede, da hun var i virkeligheden falsk, det var for meget for hende. Hun betroede guvernante, at hun hadede dem, men selv om hun sagde, at hendes guvernante ikke kunne fortælle sin far, at hun gjorde det alligevel. Faderen sagde kun, at guvernante havde Anne-lise at vende sig imod hende og skød hende. Der kom en ny guvernante, og det mønster fortsatte.

Som en 14-årig var Anne-lise en dag kaldes i på hendes fars arbejde værelse og blev spurgt, hvor længe det ville vare. "Undskyld mig?" Sagde en bedøvet Anne-lise og glattede de lange kjoler nederdele. "Når man kan stoppe din barnlige oprør og blive voksen?" Råbte faderen spørgsmål og så på hende. Hun husker, hvordan hun stod med gabende øjnene op og kiggede op på ham. "Den dag, du ikke bede mig om at være en voksen." Hun svarede kort og så på ham med ægte frustration i hans øjne. Hendes far stod op og bare stak hende med en flad lussing. "Jeg må hellere sende dig et sted, hvor du kan lære at vokse op." Svarede faderen kulde og knyttede sin hånd.

Da Anne-lise havde nået den rette alder af 17 år, hendes far havde en aftale med den gamle tæller for at få en handel igennem. Hun havde aldrig ønsket at blive gift med en kommende optælling og endnu mindre da hun så, hvem han var, og hvordan han var, havde hun altid ønsket at se, hvad der var uden for det land, da hun havde hørt mange historier om det, og hvordan forskellige kulturer der var, men hendes far ville ikke høre tale om det for noget som dette var ikke passende for en kvinde af hendes tilstand som han altid sagde. Da hun var 18 skete det alligevel giftede hun sig, som var overgivelsen af den gamle greves går til hans søn, ville hun ikke gå med til det, men ville ikke skuffe sin far. Da de havde været gift i nogle år, og hun havde formået at give sin mand en søn. Var hun på en rejse gennem riget til deres sommerresidens, fordi de holdt hvile i en lille by, der ikke lå så langt fra grænsen, at hun mødte en mystisk fremmed, der præsenterede sig som Peter, blev hun betaget med det samme af ham og hans måde at være, da de red rundt i byen kunne hun ikke lade være at tænke på ham, og hvad hun senere fandt ud af at han havde fulgt hende.

Deres forhold var kærlig, men der var nogle skygger og mørke tale emner. Anne-lise følte for første gang i sit liv, at der var en indsats ved at gøre feminin, selvom hun vidste, at hun havde Peter fulde opbakning, selv om hun var i en maskulin øjeblik. Den første måned var chancen for både en maritim måned, når de gik til London sammen og boede i en af Peters vens lejlighed .. På vejen fra byen Anne-lise lærte meget om hendes første kæreste, at han kom fra sydlige kongerige, hvor der var et oprør, som han boede sammen med et par slægtninge, og at han var en nat ugle. Men mere, sagde han aldrig. Han har aldrig sagt, hvor gammel han var, selv om hun sagde - han sagde bare: "Hvor gammel tror du, min kære Anne-lise?"

Hun ville bare grine hver gang lidt og ser på ham. "20?" Blev hun gætte hver gang, og han tog kun hendes hånd og smilede. Han har også aldrig fortalt, hvorfor han var gået ind i krigen, men for den tid, hun var tilfreds med hvad hun vidste. Den første dag i London gik de ud for at spise på en af de mange restauranter i byen, og om aftenen, de gik en tur i måneskin i parken. Anne-lise kan tydeligt huske, hvordan Peter med hende i sine arme, så op mod månen og sagde: "Natten har altid trukket mig arme Den smukke aften .. Hvor vi er alle ens i mørket." Den anden aften havde han påskud af ikke at kunne være sammen med hende over til en af hans slægtninge var kommet til London, og han var nødt til at møde ham. Anne-lise kyssede ham sympatisk og fortalte ham, at hun havde at sige hej.

Da Peter kom tilbage 4 timer senere virkede han mindre træt og mere frisk, som om han havde spist et godt måltid. Legesyg slæbte han hende ind i seng, og knappede kraven på hendes lange kjole op, så hendes hals blev blotlagt. Forsigtigt kyssede han hende inderligt, og så på hende. "Hvis jeg skulle leve evigt og se dig dø før mig, en del af mig dør, Anne-lise." Han betroede hende og så på hende med alvorlige øjne, mere alvorlig, end han nogensinde havde set hende før. Hun blev forbløffet over den alvor og halv kærlighed, halvt uvidende om, hvad hun rent faktisk sagde, svarede hun blot: "Jeg vil kun leve for evigt, hvis du gjorde det, Peter."

Han så på hende med hovedet på skrå, og lænede sig mod hendes ansigt, så deres næser opfyldt. "Hvad nu hvis et øjebliks smerte kan føre dig til evigt liv?" Han foreslog hende, og hun så på ham med åbne øjne, mens hun lo. "Peter .. Det kan man ikke. Men hvis jeg kunne, ville jeg gøre det." Hun bemærkede, strøg en hånd gennem sine orangefarvede krøller. Han smilede kærligt og blottede sine tænder i et smil. "Kærlighed betyder at du kan gøre alt." Han fortalte hende og kiggede tilbage ned mod hendes hals. Men i stedet for at kysse hende blidt og forsigtigt skiltes hans læber til hendes hals og i stedet borede tænder ned gennem hendes hud. Hun huskede, hvordan hun følte smerte, et søm op i hele kroppen og en varme, der spredes og gispede, da hun klyngede sig til ham og lukkede øjnene.

Da hans tænder trukket ud af hendes hals igen, var de blevet blodrøde og blodet dryppede fra hans læber som rubiner. Anne-lise følte feber varm og groggy, som om hun havde været syg i en måned eller mere. Med en fingernegl rippet Peter et stykke af halsen åben og tog Mimi hoved op til ham. Hun så det røde blod flyder fra hans hals, og hun så op på ham med apatiske øjne. Hun følte sig træt og svag. "Drik, min egen." Han opfordrede hende, og uden at gøre indsigelse syntes Anne-lise hans læber lukket såret og smagte blod. Det smagt metallisk som blod bruges til at gøre, men det havde fået en helt ny smag af noget sødt, som varmede hende .. Hun drak en tår, så hun kiggede op på Peter. "Du er nu et barn af natten ligesom mig, Anne-lise. Du er en .. vampyr og du er den første samt eneste, som jeg vil give det evige liv til."

Hendes forvandling fra menneske til en vampyr der ville begår sig blandt mennesker ville tage tid forklare Peter, og derfor måtte de rejse til slægtninge i Syd rige. De var ikke rigtig hans familie, men var en samling af vampyrer fra hele Irland, der stod sammen for at jage og beskytte hinanden fra jægerne. Hun måtte lære at jage og tilfredsstille hans sult, fortalte han hende. Hun husker ikke meget af sit møde med klanen, intet andet end det var 10 vampyrer, 5 mænd og 5 kvinder vampyr. De var tilfredse med Peters kammerat, som hun blev kaldt, og den første dag hun brugte og Peter at sidde i stuen med to af de vampyrer og fortælle om deres liv. De blev rådet til ikke at gå tilbage, men Peter fortalte hende, at hver dag blev slået flere hundrede mænd dræbt der, og at man blev fundet drænet for blod var ikke mistænksom. Under hendes udvikling gennem de måneder, hun lærte elske vampyrer, deres styrker og svagheder, og deres historie.

Men som i alle krige er der ikke en lykkelig slutning. Og en dag Anne-lise hørte rygter om, at der ville være en krigsret, sagde nogle af patienterne på hospitalet. Hun spurgte, hvad afgiften var, og uvidende de fortalte kun, at det var noget med at tømme de andre soldater for blod. Med en urolig følelse hun spurgte, hvem den anklagede var, og de svarede, at de troede, at det var Peter Harper. Hun forsøgte ikke at være udfordrende, men samme dag, som Peter blev dømt til brænde til døden, sagde hun sit job op, pakkede sine ting og med tårer i øjnene, besøgte hun ilden efter, at de havde brændt ham eller det måtte de havde gjort fordi, at der var kun aske tilbage. Hun åbnede hendes amulet og sætte et billede af ham der, og så rejste hun til sydlige del af kongerige i håb om at kunne bo med Peters klan.

Med al mulig sympati de accepterede hende og tog sig af hende, men Anne-lise havde den værste af dem alle. Hun ønskede at dø og ville ikke drikke blod. Sult blussede op i hende, men hun ignorerede det og tænkte, at hun snart ville møde sin elskede Peter ihjel igen. En af de mandlige vampyrer, Chrymden, kom en aften op på hendes værelse og satte sig ved hende. Han så på hende med sine isnende blå øjne, mens han fortalte hende, at tiden ville gøre smerten mindre end Peter. At hun ikke troede, men hun ønskede at hævne ham. Chrymden så på hende og tog begge hendes hænder i hans. Hvis hun ønskede at ære Peters hukommelse, måtte hun kæmpe for sit land, og alligevel, så det var ikke noget hun kunne gøre, hvilket var grunden til hun flygte til den nye verden på den anden side af havet. Der blev hun boende de næste mange hundred år og indtil fornydeligt, hvor hun valgte, at rejse til storbyen i et forsøg på, at finde noget, som ville give hendes evigeliv mening igen.

Familie:
James (Far – døde i krigen)
Lilly (Mor – døde et år efter, at Anne-lise blev forvandlet)
James II (Storebror – døde i krigen)
Mark IIII (Ægtemand – døde sammen sommer, som Anne-lise mødte Peter)
Tom (Søn - døde af alderdom)
Peter (Skaber - døde ved halshugning )
Chrymden - ( mandlige vampyr fra Peters klut - skæben ukendt.)
Levested i øjeblikket: I en mindre kælder lejlighed i udkanten af selve byen.


Andet: Andre ting om karakteren?
Skaber (navn i c-boksen): Mimi