Valeria Seraqiuel Elohim

[Valeria Seraqiuel Elohim]

Grundlæggende oplysninger
Fulde navn: Valeria Seraqiuel Elohim
Kaldes: Sangfugl, Val, Vale, Sera.. eller hvad folk nu finder på.
Alder og fødselsdato: 20 år (23.04.1992)
Race: Ny forvandlet vampyr
Køn: Kvinde
Profession: Historiestuderende

Udseende
Øjenfarve: Hendes øjne er blå, smalle og med tætte lange vipper. Hudfarve: Huden er lys, nærmere betegnet bleg. Solen har aldrig rigtig givet hende en anden kulør, også selvom hun rent faktisk har tilbragt timer derude.
Hår: Hendes hår er langt, det vokser hurtigt, og hun klipper det så sjældent at det når hende et godt stykke over lænden. Håret er silkeblødt, bølgede og i gyldenbrun nuance.
Kropsbygning: Valeria er omkring 171 høj, slank med spinkle skuldre. taljen er meget smal, hofterne en smule brede og en mellemstor barm.
Ansigtstræk: Næsen er lang, tynd og ikke stor, derimod. Læberne har noget fylde hvor underlæben er større end overlæben, og skjuler et sæt hvide lige tænder. En smule høje kindben, og lille hage. Hun har ikke så fremtrædende smilehuller.
Hverdagstøj: Valeria klæder sig elegant og forførende uden at være nøgen som så mange af nutidens piger er det. Hun forstår at klæde sig flot, og fremhæve kroppens former og gode sider, skjuler derved de mindre flotte sider. Hun foretrækker mørke farver, hvad der også klæder hende bedst. Især farven turkis klæder hende, og fremhæver hendes hud og øjne, sort er også en ’farve’ hun holder af.
Særlige kendetegn: Valeria har et særligt smil som får hele ansigtet til at lyse op i guddommeligt skær af blidhed, omsorg, varme og harmoni. Ser man det smil, ser man en side af hende som ikke mange ser, en skrøbelig side, men fuld af kærlighed at give ud af.

Personlighed
Beskrivelse af personlighed: Valeria er en kvinde med facader. Hun udgiver sig for at være stærk og selvsikker mens hun inderst inde skjuler en skrøbelig og mild sjæl der konstant forsøger at komme til overfladen og vise sig for folk. Hun har over tiden formåede at opbygge denne facade som dog desværre ikke er så robust som hun ønsker sig det. At fremstå som svag er slet ikke noget hun bryder sig om. Hun minder sig selv om det navn forældrene gav hende, og at hun burde gøre dem ære ved at efterkomme deres ønske om en stærk datter. Hun føler sig dog tit alene, og ensom i verden uden den familie. Valeria har mange talenter, og blandt dem er ridning og fægtning, derudover er hun trolig kunstnerisk og musikalsk hvilket kommer til udtryk hvis man besøger hendes hjem. Udadtil virker hun altid glad og rolig, inderst inde er det dog en anden sag. Hun har et iltert temperament og siger tit ting i vrede hun ikke mener. Hjernen fejler absolut intet, hun har en fotografisk hukommelse, og husker ikke kun ansigter men også stemmer, og kan citere folk ordret. At mundaflæse er noget hun lærte for få år siden, men det har vist sig at være til stor gavn. Overfor fremmed er hun mistænksom, men viser det ikke hvor hendes evner for skuespil kommer hende til gavn. Hendes fortid og barndom har gjort hende en anelse paranoid og mistænksom. Hun hader at være uvidende, og er utrolig nysgerrig hvilket gør at hun stikker næsen i sager der ikke rager hende. Lærer man hende at kende vil man finde en varm, blid og venlig sjæl der er klar til at hjælpe folk uanset alder, udseende eller stand.
Styrker: Fysisk stærk – elegant – smidig – yndefuld – sin stemme – musik – viden – svømning – fægtning – ridning – skriveevner.
Svagheder: Solen – religiøse symboler – træ – vievand – roser (hun elsker roser – fortid – familie – ensomhed.
Interesser:
Musik: Hun har lært at spille klaver, cello og fløjte. Desuden kan hun også danse, ja alle former for dans, både moderne og klassisk om end hun klart foretrækker det klassiske. Derudover har hun en musikalsk stemme.
Kultur: Hun interessere sig for fremmed kulturer og nyder at observere, undersøge og iagttage folk der opføre sig anderledes eller blot er fra anden social og kulturel baggrund end hun selv.
Kunst: Ikke kun musik, også malerier, skulpturer og bygninger har fangede hendes interesse for hun nyder at undersøge kunstværker og arkitekturer i timer uden at blive træt. Hendes kendskab til disse er stort, men man kan aldrig vide nok, eller vide alt.
Fægtning & ridning: Hun elsker begge del, og har vedligeholdt begge sportsgrene trods omgivelserne og tiden hvor det er svært med at have en hest i nutidens byliv. Dette forhindrer hende dog ikke i at ride engang imellem. Fægtning er noget hun selv mener hun har rimeligt styr på, og har deltaget i konkurrencen hvor hun 4 gange i træk blev kåret som verdensmester indtil konkurrencen begyndte at kede hende.
Litteratur: At læse er noget hun aldrig bliver træt af, hun nyder at undersøge forskellige forfatters skrivemåder, og finder mange af nutidens litteratur ikke nær så interessant.
Svømning: Hun er en god svømmer, og svømmer selv om vinteten. Svømning har hun dyrket siden hun var 5 og er en stor del af hende.
Myter og overtro: Hun finder det interessant, og mener at verden er fuld af hemmeligheder som skal opdages. Hun stræber skam efter dette selv, har indtil videre fundet sporer hist og pist, men støder hele tiden ind i en mur og har svært ved at komme videre.

Drømme/ønsker:

• Hun drømmer om et liv fuld af spænding og eventyr!
  
• Hun drømmer om at dele sine glæder og syn på verden med en der forstår hende.
  
• Hun ønsker en verden hvor alle kan leve sammen side om side, trods forskellighederne.
  
• Hun drømmer om at få noget hun kan kalde familie.

Hemmeligheder:

• For evigt jomfru
  
• Hun har en tvilling
  
• At hun lider/led af en hjernetumor og har fået at vide hun dør inden hun bliver 19 år.
  

Baggrund
Barndomshjem: Indtil en alder af 10 boede Valeria i Madrid (Spanien), derefter flyttede familien til Bukarest (Rumænien) hvor de boede i 4 år, efterfølgende rejste de videre til Rom (Italien) og boede der i 2 år hvorefter forældrene pludselig forsvandt. Derfor har Valerias barndom været urolig, med en del rejser og flytten omkring. Venner fik hun mange af, men mistede dem lige så hurtigt som hun fik dem. De første ti år af hendes liv var harmonisk og roligt, hun voksede op i noget hun selv ville kalde trykke kår og uden problemer. Under overfladen var der dog andre ting, og det kom til udtryk da forældrene over en nat besluttet at de skulle forlade Spanien og drage til Rumænien.
Baggrundshistorie: De første ti år af hendes liv var fuldkommen rolige, hun havde det samme som andre børn, fik mulighed for at tilslutte sig et svømmehold, samt musikhold hvor hun lærte at spille diverse instrumenter men fandt en forkærlighed for klaver og cello. Hun udmærkede sig i begge instrumenter, og imens opdagede man hendes stemme. Af folk begyndte hun at blive kaldt for sangfuglen. Gennem sin barndom var den eneste forskellighed fra andre børn hun følte, at forældrene var overbeskyttende. Pludselig en nat skulle de flytte, og over knap en time havde forældrene pakkede. Turen til Rumænien var lang, blev fortaget i bil og forældrene var konstant nervøse. Børnene anede ikke hvad problemet var, og de turde end ikke spørge. Under hele turen var faderen anspændt, moderen nervøs. Valeria søgte trøst hos sin få minutter ældre tvilling og holdt tæt om sin dukke. Da de nåede frem blev de taget godt imod af nogle ukendte mennesker, forældrene påstod at disse var familie. Børnene var glade, håbede på børn at lege med, men den familie var sær. Børn var der ingen af, de to ’par’ opførte sig stive, og så sig hele tiden over skulderen, for ikke at sige at de ikke brød sig om tvillingerne. Heldigvis boede de der kun i tre uger inden forældrene fandt en lejlighed med tre værelser. Her skulle de komme til at bo. Over de næste fire år lærte børnene et nyt sprog, og gik i skole som var alting normalt. Når de snakkede om Spanien og hvorfor de havde flyttede svarede forældrene flygtigt at faderen havde fået arbejde her, og at det var derfor at de var flyttet. Det gav ikke mening, og når Valeria påpegede at det i så fald var sært de havde flyttet midt om natten, og kun taget få ting med sig så forældrene blot skeptiske på hende.

Så småt begyndte Valeria at bemærke at noget var underligt, forældrene var underlige og at snakke med tvillingen var ikke til noget hjælp, denne var så forvirret som hun var. Derfor forsøgte begge børn at bruge deres tid ude af hjemmet, arbejde, gå i skole, være sammen med venner. Alting var i orden indtil Valeria begyndte at blive syg, anfald hvor hun kollapsede. Snart fik familie oplyst at hun havde en hjernetumor som skulle opperes. Det blev den og alting så ud til at ordne sig. Det var her Valeria begyndte at bemærke det, en mand… ikke helt ung af udseende men bestemt ikke gammel. Han var.. anderledes. Hun så ham oftere, på afstand og flygtigt, og hver gang syntes hun han så bekendt ud, aldrig var hun dog sikker på hvor hun havde set ham første gang. Som hun lå på hospitalet så hun ham op til flere gange ved sit vindue. Hun fik dog ikke mulighed for at snakke med ham, for godt 2 måneder efter hun var begyndt at lægge mærke til ham, skulle familien flytte igen. børnene brokkede sig, men uden nytte, forældrene var bestemte, og igen flyttede de hurtigt og lydløst. Denne gang til.. Italien.

Familie bosatte sig i Rom, forældrene mente at ’her var sikkert’ hvilket fik børnene til at presse på for at finde ud af hvad der foregik. Hvad flygtede de fra?! Forældrene mente at børnene overdrev, de var paranoide og at der ikke var noget galt. Valeria forstod dem ikke, hvorfor lyve for børnene hvis der var noget galt? I Rom startede de på ny i skole, snart på gymnasiet. Hun håbede på at det ville være sidste gang de flyttede. Her fik hun dog mulighed for at lærer at fægte, og fik endda ride lektioner som hun har været glad for lige siden. Igen så alting ud til at gå godt, men hun kollapsede igen, tumoren man havde fjernet var ikke væk og var nu dukkede op igen. Forældrene var skrækslagene, og det samme hendes tvilling. Lægerne gjorde hvad de kunne, men endnu en operation var ikke muligt, dels fordi tumoren sad et sted som var farlig at røre, og dels fordi forældrene ikke havde råd. Lægerne mente at hun ville dø inden hun blev 19, og at det eneste de kunne gøre var at forhindre den i at sprede sig hurtigt. Familien tog imod den behandling, for symptomerne faldt, men forsvandt aldrig helt.

En aften efter at have været hos en veninde og var på vej hjem med sin tvilling faldt hendes blik på en skikkelse, hun stoppede brat op ved synet af ham og stivnede ved synet af hans ansigt. Det var den samme mand! Tilfældighed? Umuligt…! Hun skyndte sig hjem, fortalte tvillingen undervejs om denne mand og at hun havde set ham før, forældrene vidste måske noget om det her, og de måtte snakke ud om det nu! Da de nåede hjem var forældrene væk, lejligheden vendt på hovedet og i skræk løb de to 17årige ud.

Fra den dag blev tilværelsen hårdere, de to boede en del tid på gaden, og boede på motel, tvillingen arbejdet hårdt og bad Valeria fortsætte sin skole, et år tilbage og så var hun færdig. Hun ønskede at hjælpe, men denne insisterede, og lovede hende at de nok skulle klare det, og nok skulle finde forældrene. Hun sagde flere gange til ham at det intet nyttet at få sig en uddannelse, hun var døende. Denne nægtede at høre på den pladder, hun havde det jo fint nu og lægerne havde måske taget fejl!

Hvad Valeria ikke vidste var at hendes tvilling havde vidst forældrene var jæger af en art, de havde nævnt noget for ham, men han havde ikke troede dem. Nu, og den mand de havde set sammen den aften forældrene forsvandt, gjorde tvillingen opsat på at finde ud af mere om det forældrene jagtede. Disse vampyrer som indtil nu, blot havde været myte.

Det lykkedes, og Valeria gennemførte gymnasiet. Samme nat, fortalte broderen hende om sin viden. Hun var i chok, men brød ikke sammen. Sammen forsøgte de at finde ud af noget, men inden hun havde set sig om, var broderen væk, han kom simpelthen bare ikke hjem en aften. Valeria forsøgte at finde ham, ventede længe, søgte de steder hun troede han ville være men uden held. I stedet gav hun sig til at kigge i de noter han havde skrevet, en by havde han nævnt? En særlig by et eller andet sted i verden. Der besluttede Valeria at gøre noget, hun tog til Rumænien hvor hun snakkede med de folk der havde taget dem til sig den aften de var kommet fra Spanien. Det de fortalte var ufatteligt, og hun kunne ikke tro sine egne ører. Efter måneders forsøg, lykkedes det hende at finde den by der blev nævnt i broderens noter, og hun to derhen.

Her har hun boede siden, dvs. to år og et par måneder. Over de to år så hun aldrig nogen af disse væsner, ikke nogen hun kunne genkende eller sammenligne med noget af det hun havde læst sig frem til. Et problem var bare, at hun havde svært ved at tro de eksisterede, men.. hun gav sig ikke, ville vide sandheden. Hendes tumor? .. ja den havde hun stadig, den udviklede sig bare langsommere end lægerne først havde antaget, og dog, symptomerne begyndte at blive voldsommere dag for dag. Endnu engang opsøgte hun hospitalet, og med tristhed blev hun oplyst, at hun nok kun havde 6 måneder igen. En del af hendes tid var på hospitalet, og efter et par måneder nægtede hun at blive der, skulle hun dø.. måtte det ske efter hun havde fundet ud af hvad der var sket med sin familie. Hun tvang sig derfor udskrevet, dumt når hun knap kunne holde sig oppe eller tænke klart længere.

Her mødte hun dog igen manden fra hendes barndom, og det var her hun opdagede hvorfor han så så bekendt ud, hun havde set ham i Spanien! Omsider opsøgte hun ham, men kun.. for at få sit livs største chok. Han var vampyr!... og nu… hendes skaber.
Familie: Forældrene er døde (forsvundet), tvilling (mistede kontakt for 2 år siden/forsvundet)
Levested i øjeblikket: Konak Ardelean, hun er lige blevet forvandlet til vampyr, og har derfor endnu ikke en ide om stedet som hun muligvis vil ende med at kalde hjem.


Andet:
Hendes navn:
Valeria – At være stærk

Skaber (navn i c-boksen): Valeria