Post by Aleksei on Dec 5, 2012 20:52:39 GMT 1
Grundlæggende oplysninger
Fulde navn: Aleksei Radomir Zolnerowich
Kaldes: Alex, (Af venner og bekendte) Theron (Det navn han er kendt under blandt vampyrjægere)
Alder og fødselsdato: 37 år, født 29. maj
Race: Menneske
Profession: Vampyrjæger og præst. Arbejder for tiden som bartender, som et dække for hans sande hverv.
Udseende
Øjenfarve: Grøn.
Hudfarve: Hans hud er ganske gennemsnitlig, om end han har tendens til at være lidt bleg i vintermånederne.
Hår: Aleksei har middellangt mørkebrunt hår med lette krusninger. Han sætter sjældent håret på en specifik måde, da han ikke føler behovet, og lader det derfor som oftest sidde, da det falder godt naturligt.
Kropsbygning: En opvækst på gaden og adskillige år med hård intens træning har sat sine spor på hans krop, og givet den en god muskulatur og har efterladt ham velbygget. Han er fra naturens side velproportioneret. Værende 183 cm høj og med en vægt på 77 kg er han en del højere end gennemsnittet, men vægten passer til ham, og hvis man går ham i møde fra en afstand, vil hans højde ofte overraske, når man når op på siden af ham.
Ansigtstræk: Aleksei har et lettere aflangt ansigt med en lang hage med kløft og en lavtsiddende mund. Hans kindben er markerede, øjenbrynene let buskede, lige og smalle, og næsen er lang og lige med en ”dryppende” næsetip og smalle næsefløje foruden et let knæk på ryggen efterladt af en skade pådraget under jagten på en vampyrklan i Italien. Der hviler tunge øjenlåg over hans grønne øjne, og skønt øjenvipperne er fine og korte, er de kulsorte og markerer øjets kant så der skabes fokus på hans temmelig intense blik. Over brynene ses en høj, glat pande vidnende om hans intelligens, og bløde, mørkebrune krøller falder fra en midterskilling og skjuler en smule af dens bredde. Krøllerne falder ned til midt på nakken i etager og foran ørerne afsluttes de i bakkenbarter, han omhyggeligt holder trimmet. Lette skægstubbe er ofte at finde på ham, delvist en vane fra hans arbejde som vampyrjæger, da han ofte kunne finde sig selv opslugt i jagten og derfor være væk i dage eller uger ad gangen.
Han har en god ansigtsstruktur med stolte aristokratiske træk, trods han er forældreløs og vokset op i Moskvas slumkvarterer.
Hverdagstøj: Hans beklædningsstil er som oftest ydmyg og simpel, og næsten altid i neutrale eller mørke farver. Når han er ude at jage, har han dog en specialfremstillet beklædning til formålet. Det er en blanding mellem almindeligt tøj og let rustning, med enkelte beskyttende installationer i læder og metal, for at give en moderat beskyttelse på de mest vitale områder. Det er dog omhyggeligt konstrueret, så han stadig har god bevægelsesfrihed. Det er klæder han selv har fremstillet, og udviklet på igennem flere år, og de er derfor specialsyet til ham og hans behov når han arbejder.
Særlige kendetegn: Aleksei har flere ar på kroppen, hvoraf det mest distinktive af dem går hele vejen fra venstre kraveben og hele vejen over overkroppen. De stammer delvist fra hans tid på Moskvas gader og børnehjemmene han har boet på, og delvist fra jagtmissioner, og kamp med vampyrer eller vilde dyr. Derudover bærer han altid et sølvkors på ca. seks centimeter i længden, om end det ofte er skjult af tøj eller på anden vis.
Våben: Der er ikke mange grænser for hvilke våben og forsvarsværker Aleksei har i sit hjem, både moderne og ældre modeller. Dog er der et fast repertoire af våben han altid (Eller så godt som) har med sig når han jager, da dette er standard. Hans mest brugte våben når han jager er pistol (Selvom han ikke bruger den ofte), træpæle, specialfremstillede håndgranater der sprøjter vievand og en række større og lindre knive og andre stikvåben. Desuden har han en armbrøst, ikke for stor så han stadig kan manøvrere rundt med den, dog meget kraftig og så skyder den små træpæle dyppet i vievand. Alle hans våben og alt hans udstyr har indgraveret Manus Deis symbol, som er et lille kors-lignende tegn.
Personlighed
Beskrivelse af personlighed:
Aleksei er ualmindelig from og dedikeret til den katolske kirke, da de er de eneste, som nogensinde havde udvist nogen interesse for ham. Han bærer stadig tegn fra sin hårde opvækst på gaden, og selvom han så godt som aldrig snakker om sin fortid, så er det tydeligt at der er mere til ham end hvad øjet ser. Siden hans tid på det katolske børnehjem, har han været en fredelig og besindig person, og der skal som oftest meget til at gøre ham vred, eller drive ham til at udvise vold, udover som selvforsvar, eller når han står overfor en vampyr. Han løser helst konflikter med ord eller på anden fredelig vis, og tyr kun nødtvungent til vold, hvis ikke han ser andre muligheder. Dog er sagen en anden når han jager vampyrer. Han er selv overbevist om, at han ikke blot udfører Guds arbejde, men også at vampyrerne er bedst tjent med at være døde. Hvordan kan en sådan eksistens være at foretrække frem for døden? Det er blasfemisk og en hån mod Himmelen, naturen og livet selv. For hvis livet kan vare evigt, og levende væsener kan gøre sig til herre over livet og døden, hvad bliver så det næste? Han har gjort det til sin livsmission i de senere år, at frelse disse væseners sjæle, om end de ønskede det eller ej, og rense verden for dem.
Trods sit nye liv i denne nye by, og det job han bestrider der, er han stadig ligeså dedikeret til sin religion, som da han bestred sit præsteembede, og han vil altid være en præst i sjælen. Derfor hengiver han sig ikke til meningsløse seksuelle udskejelser, indtager alkohol eller lignende uhellige menneskelige vaner. Han påvirkes ikke af vampyrer på samme måde som almindelige mennesker, en af fordelene ved hans mangeårige erfaring.
Aleksei er meget selvstændig, og selvom han førhen har arbejdet i en gruppe, så har han ikke længere nogen kontakt til Vatikanet, eller Italien i det hele taget, og han arbejder nu kun alene. Han stoler ikke på nogen nok til at lade dem vide hvad han laver, og selv hvis han stødte på andre vampyrjægere, er det meget usandsynligt, at han ville arbejde sammen med dem. Aleksei er ualmindeligt paranoid, blandt andet fordi han har så mange fjender blandt vampyrer, og han stoler derfor sjældent på andre, og der skal meget til for at vinde hans tillid.
Styrker:
- Han ser vampyrerne for hvad de virkelig er, og har stor erfaring med at spotte de. Han har derfor lettere ved at holde sig fri af deres indflydelse.
- Hans evner med forskellige våben, både moderne og mere gammelsags.
- Han har ingen familie, og derved intet at miste.
- Han er selvstændig og uafhængig af andre.
- Han er vokset op på gaden, og ved derfor, at man ikke skal undervurdere sine fjender.
- Hans intensive træning som vampyrjæger og de færdigheder det har givet ham.
- Han kan være venlig og charmerende, og er god til at få oplysninger ud af folk.
- Han er meget strategisk orienteret, og en stærk skakspiller.
Svagheder:
- Han kender ikke sin familie, noget der kan gå ham på.
- Han har fjender alle steder, mest i form af vampyrer.
- Han er tvunget til at leve et hemmeligt liv, hvilket kan være svært.
- Han hjemsøges natligt af mareridt og spøgelser fra sin fortid.
- Han er utroligt paranoid, og har meget svært ved at stole på folk.
- Han stoler ikke på autoriteter, da han er overbevist om, at vampyrerne har infiltreret dem.
- Han er ikke så stærk en svømmer, og holder sig derfor gerne ud af vand.
- Han har en uvane med at komme til skade under sine jagter, og behandler det som oftest selv, da han ikke stoler på hospitalerne.
- Han er troligt loyal, hvilket kan være en fordel, men ofte er det en ulempe, da det gør at han sjældent lader nogen særlig tæt på sig, i frygt for at svigte dem eller bringe dem i fare på grund af hans erhverv.
Interesser: Gamle våben (Han finder dem utroligt fascinerende, og har selv en del. Nogle af dem bruger han i sit arbejde, mens nogle bare er til pynt), bøger, historie, ny viden (Det er altid rart at få tilført ny viden og nye færdigheder), at gøre verden til et bedre og renere sted (Ved blandt andet at dræbe vampyrer), at hjælpe andre mennesker.
Drømme/ønsker:
Alekseis største ambition er, at opleve en verden uden vampyrer eller andet djævelsk skidt, og han gør sit absolut yderste for at opnå dette.
En tanke Aleksei også har leget meget med, er en dag at få en familie og leve et almindeligt liv, om end han efterhånden har erkendt at dette nok aldrig kan blive en realitet.
Som barn drømte han ofte om en dag at finde ud af hvem hans familie var, om end drømmen er blevet mere og mere uvisket med tiden, og i dag tænker han sjældent på dem.
Hemmeligheder:
I: Hans hemmelige liv som vampyrjæger.
II: Da han først startede ud som vampyrjæger, dræbte han ved et uheld et menneske under jagten. Kun han ved det, og det hjemsøger ham stadig.
Baggrund
Barndomshjem: Aleksei voksede op på et gammelt, faldefærdigt børnehjem i Moskvas slumkvarterer. Han havde ikke noget specielt imod at bo der, trods personalet var ligeglade og dårligt uddannede, og forholdene var langt fra optimale. Dog kunne man gøre stort set hvad man ønskede, da personalet ikke engagerede sig ret meget i noget. Selvom det var mod reglerne, sneg Aleksei og de andre sig derfor ofte ud, og brugte mange timer i byen.
Baggrundshistorie:
Aleksei er født i Rusland. Ingen vidste hvem hans fader var, og hans mor afleverede ham på et børnehjem få dage efter fødslen, uden at give andet end hans navn, og forsvandt så sporløst for aldrig, at blive set igen. Dette betyder at Aleksei aldrig har kendt sine forældre, og ingen har kunnet fortælle ham noget om dem, da man ikke har været i stand til at opspore dem. Han voksede op på dette børnehjem, beliggende i et af Moskvas slumkvarterer. Få mennesker kom dertil for at adoptere børn, og her blev indleveret børn af alle typer, og afkom fra alverdens slags socialt afskum. De ansatte på børnehjemmet var ringe uddannet, og størsteparten kunne ikke være mere ligeglad med børnenes velvære. Det var et underbudgetteret sted, og størstedelen af børnehjemmets små beboere så aldrig noget af verden udenfor børnehjemmets mure i deres tid der, da de simpelthen hverken havde personale eller økonomi til at tage børnene ud, selvom de hverken kunne eller gad stoppe de af børnene, som ønskede at udforske verden, og derfor ofte sneg sig ud i byen; Aleksei var et af disse børn.
Han boede her indtil han nåede en alder af elleve år, indtil han endte i et større slagsmål med et af de andre børn, og endte med at tage hele skylden for episoden. Dette gjorde ham rasende, og fik ham til at stikke af fra børnehjemmet og ud på gaden, hvor han i forvejen havde tilbragt mange af sine dage. Han havde intet med fra børnehjemmet, udover det tøj han gik i og en lille smule penge, som han havde stjålet fra en af de ansatte på børnehjemmet. Pengene holdt dog ikke lang tid, og snart blev han tvunget til at stjæle for føden. Denne livsstil tiltalte ham glimrende, da han kunne gøre hvad han ville, og bevæge sig frit omkring uden at føle sig bundet til noget sted.
Gaden gjorde ham snart hård, og som blot tolvårig, godt på vej til sit trettende år, levede han i Moskvas gader, og hengav sig fra alt til simpelt tyveri til væbnet overfald for at skaffe mad. Mens mange nok havde valgt at tilslutte sig en af de lokale bander, holdt Aleksei sig dog altid for sig selv, da han ikke mente, at han havde brug for andre til at klare sig, og behovet for at være en del af en bande eller gruppe blot var et tegn på svaghed, noget man i netop det miljø gjorde klogt i ikke at udvise.
Med tiden groede gadelivet på ham, men alligevel så han en chance og greb den, da han som femtenårig sneg sig ombord på et tog med kurs vestpå, naturligvis uden at betale. Han havde hørt historier om den vestlige verden, og ville gribe denne chance for selv at få del i den. Turen var lang, og efterhånden opgav han at holde styr på hvor længe de kørte, men til sidst stoppede toget i Italien, hvor han stod af, for at træde ud i sit nye liv. Dette nye sted var meget anderledes fra hvor han var vokset op, selvom gadelivet ikke var mindre utilgivende end det havde været i Moskva. Derhjemme havde han dog haft den fordel, at han kendte gaderne og alle smutvejene ud og ind, en detalje han glemte efter han kom til Rom, og der gik ikke længe efter han var ankommet, før han blev anholdt efter at blive taget i at stjæle fra en turist.
Da han ingen forældre havde, og han endnu var ung, blev man enige om, at det ikke ville være gavnligt at fængsle ham, så i stedet blev han sendt til et katolsk børnehjem i centrum af Rom. Dette sted var meget anderledes end hvor han kom fra. Ikke kun lod det til at personalet her var bedre uddannet, men der var også meget striksere regler, og der var langt mere kontrol, hvor den i Moskva havde været så godt som ikke-eksisterende. Man kunne ikke blot opføre sig som man ønskede her, og var ens opførsel ikke tilfredsstillende, var personalet ikke sene til at afstraffe børnene.
I starten var Aleksei meget uvillig, og personalet på børnehjemmet havde mange problemer med ham, men med tiden fik de nedbrudt ham, og han blev varmere overfor ideen om den religion, som personalet forsøgte at opbringe dem i. Som syttenårig kom han i lære hos en præst, som han assisterede efter skolen, der ligeså var katolsk og havde optaget ham, trods han aldrig havde gået i nogen form for skole i Moskva, med børnehjemmets accept. De havde gjort et godt stykke arbejde med Aleksei, og snart var han som hjernevasket og formet til den perfekte elev. Han var pligtopfyldende, venlig og lydig. Præsten, som han stod i lære hos, var også meget tilfreds, og indstillede ham til præsteskolen, hvor han som attenårig begyndte på sine præstestudier.
Da han nåede femogtyveårs alderen, havde han fået en lille kirke i Napoli, som han stod for og var præst i. Det var et lille sogn, men de var yderst tilfredse med ham, og han selv var glad for sit arbejde. Han var meget ambitiøs, og trods det var et relativt lille sogn han stod for, spredtes hans navn hurtigt, og snart kom folk til fra alle kanter af Italien for at høre ham prædike. Han var kun niogtyve år, da han blev udvalgt som biskop for Napoli, da de store mænd inde fra Rom havde hørt om ham og bemærket hans indsats for kirken, hvad de nu udtrykte deres tilfredshed med. Dette var en titel han tog til sig med taknemmelighed, men valgte dog alligevel at beholde sit lille sogn, selvom han nu også fik ansvaret for San Gennaro Katedral.
Allerede i en alder af toogtredive år blev han opsøgt endnu engang af repræsentanter for Vatikanet, som anmodede om at han straks tog med dem til Vatikanstaten. Her blev han mødt af en yderst mærkværdig og uventet opfordring. Det viste sig at kardinalerne havde bemærket hans ambitiøse og energiske personlighed og set potentialet i ham, og en af de som havde været en del af den gruppe, som i Vatikanet havde modtaget ham, ville nu rekruttere ham til en særlig enhed i kirken, kendt under navnet Manus Dei. Tilsyneladende havde hans personlighed og indsats for kirken, samt det rygte som han efterhånden havde skabt sig, og hans fortid på gaden, vækket deres interesse, og de lod til at være under den opfattelse, at han ville være en perfekt kandidat til dette ”Manus Dei”.
Aleksei kunne ikke afslå sådan en anmodning, og snart begyndte hans træning til Menus Dei. Han startede ud som en almindelig rekrut, og mens han færdiggjorde sin træning bibeholdt han stadig sine sædvanlige pligter i sit sogn. Dog kunne det ikke blive ved og efter et stykke tid i Manus Dei, hvor han nu var steget en del i graderne, måtte han erkende at han ville være nødt til at opgive noget af det, da han ikke kunne fortsætte som præst i sit gamle sogn, biskop for Napoli og agent for Manus Dei. Han behøvede dog ikke vælge, da han kun få år efter blev sendt til et fjernt land, hvor der i den seneste tid var rapporteret om øget vampyraktivitet. Han fratrådte så sin post som biskop, og fik sat den som skulle afløse ham i hans sogn ind i tingene, og rejste af sted.
Da han ankom til det nye sted, fik han hurtigt installeret sig, og købte et lille hus et stykke udenfor byen, hvor han har hele skjulte rum til træning eller opbevaring af diverse våben og udstyr til vampyrjagt. Han var nødt til at finde et eksternt job her i byen, for at falde ind med mængden, og trods stedets vulgære natur, tog han en stilling som bartender på en lokal natklub inde i byen. Han gik ikke ud fra at nogen i denne stilling ville mistænke ham for, at være agent for en organisation som Manus Dei, og hans fortid i gadelivet havde givet ham nogle kvaliteter, som ville hjælpe ham med at falde i et med mængden.
Efter en tid ankom en budbringer fra Vatikanet, og fortalte ham, at størstedelen af kardinalerne som havde stået for enheden, heriblandt lederen, som i sin tid havde fungeret som Alekseis træner og mentor, var blevet dræbt, og de få som havde overlevet havde, af for Aleksei endnu ukendte årsager, efterfølgende besluttet straks at nedlægge alle operationer. Dette betød at organisationen fra dette øjeblik var ophørt med at eksistere, og han havde nu valget mellem at blive og fortsætte på egen hånd, uden støtten fra Vatikanet, eller rejse tilbage til Italien, og vende tilbage til sit liv som præst. Han frygtede dog, at han ikke ville være i stand til, at vende tilbage til sit gamle liv, efter alle disse år med vampyrjagt, og desuden havde han opgivet sit sogn og titel, og der var derfor ingen garanti for at han ville have muligheden. Han besluttede derfor at ignorere kardinalernes anmodning om at han vendte hjem, og har siden fortsat som selvstændig vampyrjæger.
Familie: Aleksei er vokset op på et børnehjem, har aldrig kendt sine forældre, og har ingen anden kendt familie.
Levested i øjeblikket: Et lille hus lidt udenfor byen, hvor han har specielt tilrettelagte rum med træningsfaciliteter, og talrige forskellige typer våben, med henblik på vampyrjagt.
Andet: N/A
Skaber (navn i c-boksen): JDO
Fulde navn: Aleksei Radomir Zolnerowich
Kaldes: Alex, (Af venner og bekendte) Theron (Det navn han er kendt under blandt vampyrjægere)
Alder og fødselsdato: 37 år, født 29. maj
Race: Menneske
Profession: Vampyrjæger og præst. Arbejder for tiden som bartender, som et dække for hans sande hverv.
Udseende
Øjenfarve: Grøn.
Hudfarve: Hans hud er ganske gennemsnitlig, om end han har tendens til at være lidt bleg i vintermånederne.
Hår: Aleksei har middellangt mørkebrunt hår med lette krusninger. Han sætter sjældent håret på en specifik måde, da han ikke føler behovet, og lader det derfor som oftest sidde, da det falder godt naturligt.
Kropsbygning: En opvækst på gaden og adskillige år med hård intens træning har sat sine spor på hans krop, og givet den en god muskulatur og har efterladt ham velbygget. Han er fra naturens side velproportioneret. Værende 183 cm høj og med en vægt på 77 kg er han en del højere end gennemsnittet, men vægten passer til ham, og hvis man går ham i møde fra en afstand, vil hans højde ofte overraske, når man når op på siden af ham.
Ansigtstræk: Aleksei har et lettere aflangt ansigt med en lang hage med kløft og en lavtsiddende mund. Hans kindben er markerede, øjenbrynene let buskede, lige og smalle, og næsen er lang og lige med en ”dryppende” næsetip og smalle næsefløje foruden et let knæk på ryggen efterladt af en skade pådraget under jagten på en vampyrklan i Italien. Der hviler tunge øjenlåg over hans grønne øjne, og skønt øjenvipperne er fine og korte, er de kulsorte og markerer øjets kant så der skabes fokus på hans temmelig intense blik. Over brynene ses en høj, glat pande vidnende om hans intelligens, og bløde, mørkebrune krøller falder fra en midterskilling og skjuler en smule af dens bredde. Krøllerne falder ned til midt på nakken i etager og foran ørerne afsluttes de i bakkenbarter, han omhyggeligt holder trimmet. Lette skægstubbe er ofte at finde på ham, delvist en vane fra hans arbejde som vampyrjæger, da han ofte kunne finde sig selv opslugt i jagten og derfor være væk i dage eller uger ad gangen.
Han har en god ansigtsstruktur med stolte aristokratiske træk, trods han er forældreløs og vokset op i Moskvas slumkvarterer.
Hverdagstøj: Hans beklædningsstil er som oftest ydmyg og simpel, og næsten altid i neutrale eller mørke farver. Når han er ude at jage, har han dog en specialfremstillet beklædning til formålet. Det er en blanding mellem almindeligt tøj og let rustning, med enkelte beskyttende installationer i læder og metal, for at give en moderat beskyttelse på de mest vitale områder. Det er dog omhyggeligt konstrueret, så han stadig har god bevægelsesfrihed. Det er klæder han selv har fremstillet, og udviklet på igennem flere år, og de er derfor specialsyet til ham og hans behov når han arbejder.
Særlige kendetegn: Aleksei har flere ar på kroppen, hvoraf det mest distinktive af dem går hele vejen fra venstre kraveben og hele vejen over overkroppen. De stammer delvist fra hans tid på Moskvas gader og børnehjemmene han har boet på, og delvist fra jagtmissioner, og kamp med vampyrer eller vilde dyr. Derudover bærer han altid et sølvkors på ca. seks centimeter i længden, om end det ofte er skjult af tøj eller på anden vis.
Våben: Der er ikke mange grænser for hvilke våben og forsvarsværker Aleksei har i sit hjem, både moderne og ældre modeller. Dog er der et fast repertoire af våben han altid (Eller så godt som) har med sig når han jager, da dette er standard. Hans mest brugte våben når han jager er pistol (Selvom han ikke bruger den ofte), træpæle, specialfremstillede håndgranater der sprøjter vievand og en række større og lindre knive og andre stikvåben. Desuden har han en armbrøst, ikke for stor så han stadig kan manøvrere rundt med den, dog meget kraftig og så skyder den små træpæle dyppet i vievand. Alle hans våben og alt hans udstyr har indgraveret Manus Deis symbol, som er et lille kors-lignende tegn.
Personlighed
Beskrivelse af personlighed:
Aleksei er ualmindelig from og dedikeret til den katolske kirke, da de er de eneste, som nogensinde havde udvist nogen interesse for ham. Han bærer stadig tegn fra sin hårde opvækst på gaden, og selvom han så godt som aldrig snakker om sin fortid, så er det tydeligt at der er mere til ham end hvad øjet ser. Siden hans tid på det katolske børnehjem, har han været en fredelig og besindig person, og der skal som oftest meget til at gøre ham vred, eller drive ham til at udvise vold, udover som selvforsvar, eller når han står overfor en vampyr. Han løser helst konflikter med ord eller på anden fredelig vis, og tyr kun nødtvungent til vold, hvis ikke han ser andre muligheder. Dog er sagen en anden når han jager vampyrer. Han er selv overbevist om, at han ikke blot udfører Guds arbejde, men også at vampyrerne er bedst tjent med at være døde. Hvordan kan en sådan eksistens være at foretrække frem for døden? Det er blasfemisk og en hån mod Himmelen, naturen og livet selv. For hvis livet kan vare evigt, og levende væsener kan gøre sig til herre over livet og døden, hvad bliver så det næste? Han har gjort det til sin livsmission i de senere år, at frelse disse væseners sjæle, om end de ønskede det eller ej, og rense verden for dem.
Trods sit nye liv i denne nye by, og det job han bestrider der, er han stadig ligeså dedikeret til sin religion, som da han bestred sit præsteembede, og han vil altid være en præst i sjælen. Derfor hengiver han sig ikke til meningsløse seksuelle udskejelser, indtager alkohol eller lignende uhellige menneskelige vaner. Han påvirkes ikke af vampyrer på samme måde som almindelige mennesker, en af fordelene ved hans mangeårige erfaring.
Aleksei er meget selvstændig, og selvom han førhen har arbejdet i en gruppe, så har han ikke længere nogen kontakt til Vatikanet, eller Italien i det hele taget, og han arbejder nu kun alene. Han stoler ikke på nogen nok til at lade dem vide hvad han laver, og selv hvis han stødte på andre vampyrjægere, er det meget usandsynligt, at han ville arbejde sammen med dem. Aleksei er ualmindeligt paranoid, blandt andet fordi han har så mange fjender blandt vampyrer, og han stoler derfor sjældent på andre, og der skal meget til for at vinde hans tillid.
Styrker:
- Han ser vampyrerne for hvad de virkelig er, og har stor erfaring med at spotte de. Han har derfor lettere ved at holde sig fri af deres indflydelse.
- Hans evner med forskellige våben, både moderne og mere gammelsags.
- Han har ingen familie, og derved intet at miste.
- Han er selvstændig og uafhængig af andre.
- Han er vokset op på gaden, og ved derfor, at man ikke skal undervurdere sine fjender.
- Hans intensive træning som vampyrjæger og de færdigheder det har givet ham.
- Han kan være venlig og charmerende, og er god til at få oplysninger ud af folk.
- Han er meget strategisk orienteret, og en stærk skakspiller.
Svagheder:
- Han kender ikke sin familie, noget der kan gå ham på.
- Han har fjender alle steder, mest i form af vampyrer.
- Han er tvunget til at leve et hemmeligt liv, hvilket kan være svært.
- Han hjemsøges natligt af mareridt og spøgelser fra sin fortid.
- Han er utroligt paranoid, og har meget svært ved at stole på folk.
- Han stoler ikke på autoriteter, da han er overbevist om, at vampyrerne har infiltreret dem.
- Han er ikke så stærk en svømmer, og holder sig derfor gerne ud af vand.
- Han har en uvane med at komme til skade under sine jagter, og behandler det som oftest selv, da han ikke stoler på hospitalerne.
- Han er troligt loyal, hvilket kan være en fordel, men ofte er det en ulempe, da det gør at han sjældent lader nogen særlig tæt på sig, i frygt for at svigte dem eller bringe dem i fare på grund af hans erhverv.
Interesser: Gamle våben (Han finder dem utroligt fascinerende, og har selv en del. Nogle af dem bruger han i sit arbejde, mens nogle bare er til pynt), bøger, historie, ny viden (Det er altid rart at få tilført ny viden og nye færdigheder), at gøre verden til et bedre og renere sted (Ved blandt andet at dræbe vampyrer), at hjælpe andre mennesker.
Drømme/ønsker:
Alekseis største ambition er, at opleve en verden uden vampyrer eller andet djævelsk skidt, og han gør sit absolut yderste for at opnå dette.
En tanke Aleksei også har leget meget med, er en dag at få en familie og leve et almindeligt liv, om end han efterhånden har erkendt at dette nok aldrig kan blive en realitet.
Som barn drømte han ofte om en dag at finde ud af hvem hans familie var, om end drømmen er blevet mere og mere uvisket med tiden, og i dag tænker han sjældent på dem.
Hemmeligheder:
I: Hans hemmelige liv som vampyrjæger.
II: Da han først startede ud som vampyrjæger, dræbte han ved et uheld et menneske under jagten. Kun han ved det, og det hjemsøger ham stadig.
Baggrund
Barndomshjem: Aleksei voksede op på et gammelt, faldefærdigt børnehjem i Moskvas slumkvarterer. Han havde ikke noget specielt imod at bo der, trods personalet var ligeglade og dårligt uddannede, og forholdene var langt fra optimale. Dog kunne man gøre stort set hvad man ønskede, da personalet ikke engagerede sig ret meget i noget. Selvom det var mod reglerne, sneg Aleksei og de andre sig derfor ofte ud, og brugte mange timer i byen.
Baggrundshistorie:
Aleksei er født i Rusland. Ingen vidste hvem hans fader var, og hans mor afleverede ham på et børnehjem få dage efter fødslen, uden at give andet end hans navn, og forsvandt så sporløst for aldrig, at blive set igen. Dette betyder at Aleksei aldrig har kendt sine forældre, og ingen har kunnet fortælle ham noget om dem, da man ikke har været i stand til at opspore dem. Han voksede op på dette børnehjem, beliggende i et af Moskvas slumkvarterer. Få mennesker kom dertil for at adoptere børn, og her blev indleveret børn af alle typer, og afkom fra alverdens slags socialt afskum. De ansatte på børnehjemmet var ringe uddannet, og størsteparten kunne ikke være mere ligeglad med børnenes velvære. Det var et underbudgetteret sted, og størstedelen af børnehjemmets små beboere så aldrig noget af verden udenfor børnehjemmets mure i deres tid der, da de simpelthen hverken havde personale eller økonomi til at tage børnene ud, selvom de hverken kunne eller gad stoppe de af børnene, som ønskede at udforske verden, og derfor ofte sneg sig ud i byen; Aleksei var et af disse børn.
Han boede her indtil han nåede en alder af elleve år, indtil han endte i et større slagsmål med et af de andre børn, og endte med at tage hele skylden for episoden. Dette gjorde ham rasende, og fik ham til at stikke af fra børnehjemmet og ud på gaden, hvor han i forvejen havde tilbragt mange af sine dage. Han havde intet med fra børnehjemmet, udover det tøj han gik i og en lille smule penge, som han havde stjålet fra en af de ansatte på børnehjemmet. Pengene holdt dog ikke lang tid, og snart blev han tvunget til at stjæle for føden. Denne livsstil tiltalte ham glimrende, da han kunne gøre hvad han ville, og bevæge sig frit omkring uden at føle sig bundet til noget sted.
Gaden gjorde ham snart hård, og som blot tolvårig, godt på vej til sit trettende år, levede han i Moskvas gader, og hengav sig fra alt til simpelt tyveri til væbnet overfald for at skaffe mad. Mens mange nok havde valgt at tilslutte sig en af de lokale bander, holdt Aleksei sig dog altid for sig selv, da han ikke mente, at han havde brug for andre til at klare sig, og behovet for at være en del af en bande eller gruppe blot var et tegn på svaghed, noget man i netop det miljø gjorde klogt i ikke at udvise.
Med tiden groede gadelivet på ham, men alligevel så han en chance og greb den, da han som femtenårig sneg sig ombord på et tog med kurs vestpå, naturligvis uden at betale. Han havde hørt historier om den vestlige verden, og ville gribe denne chance for selv at få del i den. Turen var lang, og efterhånden opgav han at holde styr på hvor længe de kørte, men til sidst stoppede toget i Italien, hvor han stod af, for at træde ud i sit nye liv. Dette nye sted var meget anderledes fra hvor han var vokset op, selvom gadelivet ikke var mindre utilgivende end det havde været i Moskva. Derhjemme havde han dog haft den fordel, at han kendte gaderne og alle smutvejene ud og ind, en detalje han glemte efter han kom til Rom, og der gik ikke længe efter han var ankommet, før han blev anholdt efter at blive taget i at stjæle fra en turist.
Da han ingen forældre havde, og han endnu var ung, blev man enige om, at det ikke ville være gavnligt at fængsle ham, så i stedet blev han sendt til et katolsk børnehjem i centrum af Rom. Dette sted var meget anderledes end hvor han kom fra. Ikke kun lod det til at personalet her var bedre uddannet, men der var også meget striksere regler, og der var langt mere kontrol, hvor den i Moskva havde været så godt som ikke-eksisterende. Man kunne ikke blot opføre sig som man ønskede her, og var ens opførsel ikke tilfredsstillende, var personalet ikke sene til at afstraffe børnene.
I starten var Aleksei meget uvillig, og personalet på børnehjemmet havde mange problemer med ham, men med tiden fik de nedbrudt ham, og han blev varmere overfor ideen om den religion, som personalet forsøgte at opbringe dem i. Som syttenårig kom han i lære hos en præst, som han assisterede efter skolen, der ligeså var katolsk og havde optaget ham, trods han aldrig havde gået i nogen form for skole i Moskva, med børnehjemmets accept. De havde gjort et godt stykke arbejde med Aleksei, og snart var han som hjernevasket og formet til den perfekte elev. Han var pligtopfyldende, venlig og lydig. Præsten, som han stod i lære hos, var også meget tilfreds, og indstillede ham til præsteskolen, hvor han som attenårig begyndte på sine præstestudier.
Da han nåede femogtyveårs alderen, havde han fået en lille kirke i Napoli, som han stod for og var præst i. Det var et lille sogn, men de var yderst tilfredse med ham, og han selv var glad for sit arbejde. Han var meget ambitiøs, og trods det var et relativt lille sogn han stod for, spredtes hans navn hurtigt, og snart kom folk til fra alle kanter af Italien for at høre ham prædike. Han var kun niogtyve år, da han blev udvalgt som biskop for Napoli, da de store mænd inde fra Rom havde hørt om ham og bemærket hans indsats for kirken, hvad de nu udtrykte deres tilfredshed med. Dette var en titel han tog til sig med taknemmelighed, men valgte dog alligevel at beholde sit lille sogn, selvom han nu også fik ansvaret for San Gennaro Katedral.
Allerede i en alder af toogtredive år blev han opsøgt endnu engang af repræsentanter for Vatikanet, som anmodede om at han straks tog med dem til Vatikanstaten. Her blev han mødt af en yderst mærkværdig og uventet opfordring. Det viste sig at kardinalerne havde bemærket hans ambitiøse og energiske personlighed og set potentialet i ham, og en af de som havde været en del af den gruppe, som i Vatikanet havde modtaget ham, ville nu rekruttere ham til en særlig enhed i kirken, kendt under navnet Manus Dei. Tilsyneladende havde hans personlighed og indsats for kirken, samt det rygte som han efterhånden havde skabt sig, og hans fortid på gaden, vækket deres interesse, og de lod til at være under den opfattelse, at han ville være en perfekt kandidat til dette ”Manus Dei”.
Aleksei kunne ikke afslå sådan en anmodning, og snart begyndte hans træning til Menus Dei. Han startede ud som en almindelig rekrut, og mens han færdiggjorde sin træning bibeholdt han stadig sine sædvanlige pligter i sit sogn. Dog kunne det ikke blive ved og efter et stykke tid i Manus Dei, hvor han nu var steget en del i graderne, måtte han erkende at han ville være nødt til at opgive noget af det, da han ikke kunne fortsætte som præst i sit gamle sogn, biskop for Napoli og agent for Manus Dei. Han behøvede dog ikke vælge, da han kun få år efter blev sendt til et fjernt land, hvor der i den seneste tid var rapporteret om øget vampyraktivitet. Han fratrådte så sin post som biskop, og fik sat den som skulle afløse ham i hans sogn ind i tingene, og rejste af sted.
Da han ankom til det nye sted, fik han hurtigt installeret sig, og købte et lille hus et stykke udenfor byen, hvor han har hele skjulte rum til træning eller opbevaring af diverse våben og udstyr til vampyrjagt. Han var nødt til at finde et eksternt job her i byen, for at falde ind med mængden, og trods stedets vulgære natur, tog han en stilling som bartender på en lokal natklub inde i byen. Han gik ikke ud fra at nogen i denne stilling ville mistænke ham for, at være agent for en organisation som Manus Dei, og hans fortid i gadelivet havde givet ham nogle kvaliteter, som ville hjælpe ham med at falde i et med mængden.
Efter en tid ankom en budbringer fra Vatikanet, og fortalte ham, at størstedelen af kardinalerne som havde stået for enheden, heriblandt lederen, som i sin tid havde fungeret som Alekseis træner og mentor, var blevet dræbt, og de få som havde overlevet havde, af for Aleksei endnu ukendte årsager, efterfølgende besluttet straks at nedlægge alle operationer. Dette betød at organisationen fra dette øjeblik var ophørt med at eksistere, og han havde nu valget mellem at blive og fortsætte på egen hånd, uden støtten fra Vatikanet, eller rejse tilbage til Italien, og vende tilbage til sit liv som præst. Han frygtede dog, at han ikke ville være i stand til, at vende tilbage til sit gamle liv, efter alle disse år med vampyrjagt, og desuden havde han opgivet sit sogn og titel, og der var derfor ingen garanti for at han ville have muligheden. Han besluttede derfor at ignorere kardinalernes anmodning om at han vendte hjem, og har siden fortsat som selvstændig vampyrjæger.
Familie: Aleksei er vokset op på et børnehjem, har aldrig kendt sine forældre, og har ingen anden kendt familie.
Levested i øjeblikket: Et lille hus lidt udenfor byen, hvor han har specielt tilrettelagte rum med træningsfaciliteter, og talrige forskellige typer våben, med henblik på vampyrjagt.
Andet: N/A
Skaber (navn i c-boksen): JDO
